vælg sprog:
nyheder
ledig stilling - dispatcher/teamlead for driftscenter og konsulenter ledig stilling - dispatcher/teamlead for driftscenter og konsulenter 26. maj 2020

ledig stilling - dispatcher/teamlead for driftscenter og konsulenter

inu:it befinder sig i en spændende transitionsfase, hvor strategi, digitalisering og forretningsudviklende tiltag har højeste prioritet. Som følge af mange års vækst er vi i gang med en modningsproces for at formalisere virksomheden via implementering af governance, optimale forretningsunderstøttende systemer, processer og struktur. Afledt af dette søger vi en dispatcher til at være det interne omdrejningspunkt for de danske aktiviteter – målet er at kalibrere og operationalisere vores strategi og derved eksekvere driften mere effektivt via vores kernekompetencer, samt højne vores serviceniveau yderligere i takt med at vi vækster.


arbejdsområder og scope

  • Udarbejde arbejdsplaner ved at monitorere, koordinere og opgavestyre infrastruktur, netværk- og driftsopgaver på daglig og kontinuerlig basis
  • Sikre optimal ressourceanvendelse i samtlige teams
  • Tæt samarbejde med service og projektkontoret samt Key Account Manager i forhold til fremdrift af kundeprojekter fra A-Z
  • Varetage kundekontakt ved prioriteringer eller korrigerende handlinger hvor der kræves tæt kundedialog
  • Tidsregistrering og opfølgning på daglig basis, samt udføre analyser på opgaver og projekter
  • Understøtte afdelingslederen i at udvikle og skærpe klare roller og ansvar i teams
  • Eksekvere løbende forbedringskultur af daglig og operationelle aktiviteter
  • Overordnet ansvarlig for eksekvering årshjulsaktiviteter
  • Bistå ISO-konsulenten i overholdelse af interne policies og procedurer, herunder inputgiver til opdateringer af proceskortlægning og mapping af kerneprocesser
  • Bistå direktionen i eksekvering af strategiske tiltag

Dit daglige mødested er Thisted med reference til Afdelingsleder Danmark.


personlige kompetencer

  • Har en uddannelse indenfor IT eller EDB med erfaring som Teamlead eller Dispatcher i IT virksomhed. Alternativt er du senior IT-konsulent med en bred og dybdegående teknisk viden og ønsker at gå i dispatcher retningen og påbegynde rejsen som faglig leder
  • Har erfaring med forandringsledelse og kundekontakt, hvor loyal og overbevisende kommunikation falder dig naturligt
  • Du arbejder struktureret og systematisk, er omhyggelig, selvkørende og pålidelig
  • Analytisk og har gode kommunikationsevner og kan navigere blandt mange interessenter
  • Du er vant til at lede projekter overordnet fra A-Z via fremdriftsplaner og kører disse sikkert i mål
  • Du har dokumenteret erfaring indenfor IT branchen som specialist
  • Det er en fordel med erfaring indenfor ”Løbende forbedringskultur” via Lean koncept
  • Kan koble forretning og den IT-tekniske del og har erfaring med ITIL


vi tilbyder

  • Vi er et konsulenthus, hvor den nære relation til kunden har absolut topprioritet. Vores konsulenter står altid til rådighed med høj service og specialiseret rådgivning
  • Vi tror på, at vi alle kan lære af hinanden, og derfor er afdelingen et fint miks af både yngre og mere erfarne konsulenter og projektmedarbejdere, som hjælper vores kunder med at videreudvikle og vedligeholde deres IT-platform
  • Vi arbejder dedikeret og lægger stor vægt på vores faglighed samt at dygtiggøre os, så vi skaber værdi for vores kunder. Vi har en flad struktur, hvor der er højt til loftet – en kultur vi er stolte af med masser af plads til drømme, ambitioner og gode ideer, og vi har en imødekommende og uformel omgangstone


Tiltrædelse hurtigst muligt - ansøgninger sendes via Jobindex her.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Afdelingsleder Danmark, Janne M. Erhardsen, på tlf. +45 96 34 55 39.

Denne hjemmeside bruger cookies
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies Læs mere her

Ok