inu:it er i gang med en spændende udvikling med løbende vækst, hvor vi som det seneste 1. februar har åbnet ny afdeling i Aalborg. Vi ønsker fremadrettet at styrke vores konsulentforretning med en selvstændig og initiativrig konsulentchef, som skal stå for den videre udvikling og fortsatte vækst i vores konsulentafdeling på tværs af afdelingerne i Thisted og Aalborg.
 

STILLINGEN

Vi har i dag 12 dygtige konsulenter i DK, som er vant til at tage selvstændigt ansvar for kunder, opgaver og projekter. Vi er dog også nået en størrelse, hvor der i stigende grad er brug for en daglig leder. Som konsulentchef vil en del af opgaven være at få etableret mål for konsulentafdelingen og efterfølgende handlingsplaner, som tilsikrer at målene nås. Det forventes, at vores kommende konsulentchef tager ansvaret for afdelingen, viser initiativ og eksekverer på handlingsplanerne, går forrest, har dybt kendskab til vores løsninger og styrer ressourcerne således at de bedste resultater opnås.

Du kan læse mere om jobbet her: http://inuit.dk/om-inuit/Karriere-hos-inuit 


SPØRGSMÅL TIL JOBBET?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Martin Gjødvad på tlf. 96 34 55 70 / mobil 21 63 27 21.